Foreningen


Danmarks Sløjdlærerforening – Fyn – er en af 18 lokalforeninger under Danmarks Sløjdlærerforening. Foreningen blev stiftet i 1974 og formålet med foreningen er at varetage sløjdlærernes faglige og pædagogiske interesser samt at udbrede kendskabet til sløjdfaget.

Foreningen afholder i løbet af året kurser i relation til sløjdfaget hvor både lærere i almindelighed, men også andre interesserede er velkomne til at deltage.

Som medlem af Danmarks Sløjdlærerforening modtager man 6 gange om året medlemsbladet Sløjd og man deltager gratis i lokalforeningens kurser.